ISTOBAL etablerer et datterselskab i Kina med produktionsfaciliteter

SCROLL

Den spanske koncern booster sin internationale udvidelsesplan og går ind på det kinesiske marked et år efter eksportstart til Kina.

ISTOBAL booster sin internationale udvidelsesplan og etablerer et datterselskab i Kina i Jiashan amt (Zhejiang-provinsen), med produktionsfaciliteter til slutmontering af vaskeudstyr i “China Guigu Science Park”. Derudover har datterselskabet salgskontorer i Shanghai (Hongqiao).

Med dette træk har ISTOBAL-gruppen nu ti datterselskaber verden over, beliggende i henholdsvis Spanien, Portugal, Italien, Storbritannien, Østrig, Danmark, Sverige, USA, Brasilien og Kina. Hovedproduktionsanlægget i Spanien og de to samle- og slutmonteringsanlæg i USA og Brasilien suppleres nu af det nye anlæg med 10.000 m2 beliggende 80 km fra Shanghai.

Dermed træder ISTOBAL, et år efter at have påbegyndt eksport til Kina, for alvor ind på det kinesiske marked med det formål at få en mere direkte kommerciel kontakt med sine kunder samt at øge sin vækst. Kina er et voksende marked for teknologisk avanceret bilvaskeudstyr til automobilsektoren og har en nøglerolle i den spanske koncerns vækststrategi. Selskabet planlægger at øge sin omsætning i Kina med 50% i indeværende år sammenlignet med året før.

Ifølge Rafael Tomas, CEO i ISTOBAL, repræsenterer Kina et af de områder, der har det største vækstpotentiale for ISTOBAL-koncernen, sammen med USA, Italien og Polen. “Kina har nu 1,4 milliarder indbyggere og 270 millioner biler, og bilvaskesektoren er relativt ny. Efterspørgslen er inden for de seneste 3-5 år begyndt at stige,” understreger ISTOBALs CEO. Han udtaler desuden: “Dette marked efterspørger allerede udstyr med mere teknologi og større pålidelighed. Derfor har ISTOBAL etableret sig som leverandør af innovative 360° løsninger til sektoren for vask og pleje af biler i Kina.”

ISTOBAL China sigter efter at levere vaskeudstyr til hele Kina og sidenhen til andre lande i Stillehavsasien, både til servicestationer og til den private bilvaskesektor, samt til bilforhandlere, værksteder, transportselskaber, indkøbscentre, biludlejningsfirmaer, offentlige transportselskaber og andre enheder med ansvar for flåder af køretøjer. Datterselskabet har allerede adskillige distributører og vil på sigt dække landets hovedprovinser, både ved hjælp af distributionskontrakter og med direkte service.

Blandt de vigtigste løsninger til vask af køretøjer til det kinesiske marked kan nævnes automatiske rollovers, automatiske vasketunneller samt udstyr til vask af kommercielle køretøjer.

ISTOBALs nye datterselskab i Kina, ISTOBAL Vehicle Wash & Care (Zhejiang) Co., Ltd, er etableret som et WFOE (Wholly Foreign-Owned Enterprise – 100% udenlandsk ejet selskab) under et nyetableret projekt under ledelse af Nacho Verdés, ISTOBAL Expansion Manager. “Det er et spændende projekt, både med hensyn til projektets omfang og de forventninger og udfordringer, det skaber rent logistisk, produktionsmæssigt og kommercielt,” udtaler Verdés.

Chun Pan, der har stor erfaring inden fra ledelsesposter i internationale selskaber, konsulentvirksomhed, koncernstrategi, international handel og forsyningskæder, er udpeget som selskabets CEO.

Etableringen af dette nye datterselskab udgør et nyt, vigtigt skridt i ISTOBALs udvidelsesplan for de kommende år. I december sidste år købte koncernen sin distributør i Californien, Pacific Pride Carwash, for at styrke sin tilstedeværelse i Nordamerika og åbne nye markedsnicher.

Partnerskab med Sinopec

 ISTOBAL samarbejder med Sinopec, et af Kinas førende olieselskaber, der allerede har 60 ISTOBAL-anlæg i sit netværk af servicestationer. Samarbejdet vil blive udvidet i løbet af 2021 med plan om at installere yderligere 30+ automatiske rollover-anlæg og tunneler til bilvask.

 

Del: