ISTOBAL udvikler desinfektionsbuer til person-lige værnemidler og til udvendig desinfektion af køretøjer i kampen mod COVID-19

SCROLL

Den spanske koncern, hvis danske datterselskab ligger i Skive, går nye veje i kampen mod den nye coronavirus med produktion af desinfektionsbuer til personer, der bærer personlige værnemidler, f.eks. sundhedspersonale, vagtværn og redningskorps, og med dette initiativ vil ISTOBAL nu løbende vurdere sin produktion på internationalt niveau for at bidrage til bekæmpelsen af pandemien.

 

Den spanske koncern ISTOBAL, hvis danske datterselskab ligger i Skive, og som er førende inden for løsninger til vask og pleje af køretøjer, har udviklet automatiske desinfektionsbuer til personlige værnemidler båret af f.eks. sundhedspersonale, politi, vagtværn og redningskorps, samt desinfektionsbuer til udvendig desinfektion af køretøjer i kampen mod COVID-19.

Den spanske koncern har allerede påbegyndt produktionen af udstyret, der kan installeres tæt på adgangsveje i forbindelse med karantænezoner, kirurgiske afsnit, intensivafdelinger samt andre vigtige adgangsveje. Med dette initiativ foretager ISTOBAL en produktionsomlægning for at bidrage til at hindre spredningen af den nye coronavirus. I løbet af kun to uger har selskabet tilpasset sin teknologi til påføring af rengøringsmidler på køretøjer til fremstilling af desinfektionsbuer for personer, der bærer personlige værnemidler. Når en person passerer under buen, påfører dyserne desinfektionsmiddel direkte på de personlige værnemidler, der bæres af personen. Af eksempler på brugere af desinfektionsbuen kan nævnes sundhedspersonale eller ansatte i politi, vagtværn eller redningskorps. Processen er hurtig og effektiv og er gennemført på 15 sekunder. 

Desinfektionsbuen har kapacitet til at desinficere mere end 4.000 personer med personlige værnemidler pr. dag. Buen er 2 meter høj og er let at indpasse og installere, da de bærende elementer kan placeres på jorden eller på andre underlag. Den indeholder otte spraydyser, der forstøver og påfører desinfektionsmidlet på de personlige værnemidler, og strategisk placerede fotoceller aktiverer automatisk spraydyserne i buen.

Desinfektionsbuer til udvendig desinfektion af køretøjer

Samtidig producerer ISTOBAL desinfektionsbuer til udvendig desinfektion af f.eks. køretøjer anvendt af sundhedspersonale samt ambulancer og andre redningskøretøjer. Disse desinfektionsbuer har en gennemsnitlig kapacitet på 1.000 køretøjer pr. dag og er designet til at spraye køretøjerne med biocidholdige produkter, og de er dimensioneret til også at kunne desinficere større køretøjer.

De første desinfektionsbuer til personlige værnemidler og til udvendig desinfektion af køretøjer er allerede i drift i Spanien, bl.a. i byerne Madrid og Valencia.

Del: